Indkaldelse til Generalforsamling 2015
Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling, onsdag den 21. okt. kl. 18.15 i Ry hallernes mødelokale på fodboldgangen.
Evt. forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.
Bestyrelsen opfordrer interesserede til at henvende sig, hvis man kunne tænke sig at indgå i klubbens ledelse. Bestyrelsesarbejde er spændende og udviklende, og selv om vores forening hører til blandt de mindre, så er processen den samme som i større organisationer. Kontakt Peter A. Thomsen eller Torben Svejgård, hvis du ønsker at høre nærmere om mulighederne.
Seneste nyt: Vi gør opmærksom på, at bestyrelsen nu har kandidater nok til at kunne besætte ledige poster for det kommende år. Det skal dog ikke holde nogen fra at stille op, men mere ses som et signal om, at der ikke nødvendigvis skal findes yderligere kandidater under selve generalforsamlingen.
Efter generalforsamlingen bydes der på vinsmagning og en let buffet ca. fra kl. 20.00
Vær opmærksom på at vinsmagning og buffet kræver tilmelding og en mindre betaling - se under Event
Mads Reese, Vinoble Skanderborg forestår smagningen
Mads kommer oprindeligt fra restaurations branchen og startede allerede sin kariere som 11 årig på Hotel Skanderborghus. Derefter fulgte udover lidt sporadisk skolegang, tjeneste på bl.a Ålekroen, Svejbæk og ikke mindst på restaurant Vestermølle. Vinmæssigt er Mads meget glad for fuldfed Chardonnay og elegante Tyske vine på Riesling druen. Får man Mads som gæst og serverer vin på Carmenere druen, vil man opleve at der virkelig ikke bliver sparet på dråberne! Carmenere og Merlot er ikke hans livret, men han er ikke bange for at tage ”en” for holdet.... Privat bliver fritiden brugt til skateboarding og lej med ungerne. Gastronomisk står den ofte på prøvesmagning af fruens kreationer – Frøken Mads er køkkenninja på Restaurant Valby Bakke.