Så er spilleplan for Klubmesterskab 2021 klar     

Nu bliver der snart nogle spændende kampe at kigge på. 

Spillerne opfordres til, på den lukkede RyTennis Facebook gruppe, at annoncere, hvornår de spiller deres kampe. Så kan de, der gerne vi se kampene, følge med.

På opslagstavlen i Klubhuset kan du følge med i resultaterne.  

Du kan læse om principperne for spilleplanen her og se spilleplanen her


Spil tennis til ½-pris resten af sæsonen     

Det bliver aldrig billigere at spille tennis.

Er du mellem 8 år og 17 år kan du spille for KUN 207 kr.
Er du mellem 18 år og 30 år koster det KUN 257 kr.
Senior nybegyndere kan spille for KUN 462 kr.
Senior /øvrige kan spille for KUN 550 kr.
Familie 1 voksen og hjemmeboende børn under 25 år: KUN 620 kr
Familie 2 voksne og hjemmeboende børn under 25 år: KUN 980 kr

Du får fuldt medlemskab, og er du senior, kan du reservere tider alle dage, hele dagen. Der er masser af muligheder for at få spillet.

Børn/unge må reservere alle hverdage indtil kl 17.00. Spiller barn/ung med en voksen, kan de spille hele dagen.

Efter sommerferien starter træning igen, og du kan som alle nuværende medlemmer tilmelde dig træning. Hold øje med hjemmesiden.

Tilmeld dig her: Link til indmelding
Vil du vide mere, kan du kontakte en af klubbens kontaktpersoner: Link til kontaktpersoner 

Generalforsamling 2020 endelig afholdt efter flere udsættelser    

Torsdag afholdt Ry Tennis Klub generalforsamling 2020, og de godt 30 fremmødte fik en god og hyggelig aften i Kvickly's lokale Udsigten.

Formand Torben Svejgård gav en fin beretning om aktiviteterne og status på året 2020, der på mange måder viste sig at være et rigtigt godt år for tennisklubben, på trods af Corona. Specielt den flotte fremgang i medlemstallet og det store antal deltagere i træning blev fremhævet. Lærke Klitgård gav en status på ideerne om anlæg af padelbaner og Peter Thomsen præsenterede regnskabet. 

Efter genvalg til alle i den siddenede bestyrelse og afslutning på generalforsamlingen var der tapas og hyggesnak.  


De unge veteraner leverede neglebidende spænding  i kampene onsdag mod Grejs   

Ry's unge veteraner mødte onsdag Grejs på hjemmebane. Ry's hold var Hanne PostAnders Feilberg,  Frank Porsborg, Torben Svejgård og Hans Jørgen Bendixen.

Hanne og  Anders spillede mixen, og desværre tabte de 1. sæt og kom bagud 0-5 i andet sæt. Det så ud til nederlag, men nej! Så skete der noget - måske magisk - Hanne og Anders fik vendt stillingen fra 0-5 til først 1-5 og så videre til 7-5. Helt utroligt. Og endnu mere forrygende, så vandt Hanne og Anders match tiebreak. En helt fantastisk og flot præstation. 

En sådan præstation leverede Frank også i sin single, hvor han, efter at have tabt 1. sæt og var bagud 2-5 i 2. sæt, fik vendt kampen og vandt i match tiebreak.

Sidste sejr, der sikrede Ry uafgjort 3-3, hentede Hanne hjem i en meget velspillet damesingle.  

Det var virkelig god underholdning for de fremmødte tilskuere. 

      


I stærk blæst med vindstød op til 14m/s blev Ry's hold nærmeste flyvende. 

Søndag mødte "De gamle Veteraner" Odder i en hjemmekamp. Odder "plejer" at hente sejren hjem, men søndag var der ingen "plejer"

Et stærkt spillede Ry hold nærmest blæste Odder-spillerne af banen i den stærke vind. Der var mange tætte partier, men Ry var bedst i de afgørende bolde.
Damedoublen blev spillet af Helle Strømkjær og Elin Kristensen. De fik en god start og vandt flot 6-0, 6-1.
1. herresingle spillede Hans Jørgen Hansen, og han fik også en stor sejr med resultatet 6-1, 6-1.
2. herresingle var lagt på Henrik Strømkjærs skuldre, og på trods af, at Henrik ikke har spillet single i 30 år, kæmpede han bravt og vandt i en lang, tæt kamp 7-6, 6-4.
Herredoublen vandt Hans Peter Johannesen og Hans Jørgen Hansen 6-4, 6-4.
1. mix vandt Helle og Henrik Strømkjær 6-5, 6-3. 2. mix blev let vundet af Elin Kristensen og Hans Peter Johannesen med resultatet 6-1 og 6-2.
Altså 6-0 til "De flyvende Veteraner". En rigtig god søndag for Ry's hold.

     


Så slog de "De unge veteraner" til. Stor sejr over gruppens nr 1.

På udebane slog "de unge veteraner" puljens nummer 1, Aarhus 1900, ikke mindre end 5-1.

Det ene nederlag måtte indkasseres, da Ry's spiller Hans Jørgen Bendixen, på grund af skade, måtte melde afbud. Der var derved ingen spiller til at spille 3. herresingle.
Herredoublen, som Hans Jørgen også skulle spille, blev reddet, da Kim Sørensen meldte sig som afløser til doublen. 
 

Resultaterne var:

Damesingle: Hanne Post vandt 6-2, 7-5
Mixdouble: Anne Marie Svendsen og Anders Feilberg vandt 6-3, 6-2
1. Herresingle: Peter Thomsen vandt 6-2, 6-0
2. Herresingle: Anders Feilberg vandt 7-6, 6-3
Herredouble: Kim Sørensen og Peter Thomsen vandt 7-6, 7-6.
Vinder holdet næste kamp mod Grejs, ligger Ry's spillere nummer 1. Det bliver spændende. 

      


"De unge veteraner" klarede ikke et stærkt hold fra Hadsten.

Det gik ikke helt så forrygende for de unge veteraner i hjemmekampen mod Hadsten, som i den seneste udekamp mod Stautrup. 

Men 2 sejre blev det til. En i damesingle, hvor Anne Marie Svendsen vandt stort, og en i mixen hvor Hanne Post og Anders Feilberg kæmpede i en meget spændende kamp og til sidst tog sejren hjem 7-5 og 7-5. 

De 3 herresingler og herredoublen klarede desværre ikke de stærke modstandere.   


"De gamle veteraner" vandt på udebane.

“De gamle veteraner” vandt onsdag aften en “sikker” sejr på 4-2 mod Erritsø.

Helle Strømkjær og Jette Hauberg-Lund vandt damedoublen 7-5, 6-3.
Torben Svejgaard og Hans Jørgen Hansen vandt Herredoublen 6-7, 6-3 og 10-6 i match tie break.
Torben Svejgaard og Jette Hauberg-Lund tabte mix 7-6, 6-4
Henrik Strømkjær og Helle Strømkjær vandt mix 6-0,5-7 og 10-6 i match tie break.
Henrik Strømkjær tabte herresingle
6-1, 6-3 og Hans Jørgen Hansen vandt herresingle 6-0, 6-1.

Om det gode resultat skyldes den "ihærdige" træning af grundslag vides ikke, men flot ser det ud: 

    

Næste kamp den 20.6.  på  hjemmebane mod Odder.


Tennisskole 5.-7. juli - for alle mellem 7 og 15 år.

Tennisskolen er en aktiv ferie med oplevelser, sjove udfordringer og mulighed for at få nye venner.  

På en tennisskole får dit barn en på opleveren med nogle aktive og lærerige dage på tennisbanen. Dygtige instruktører sørger for sjove boldlege, lærerige øvelser og spændende kampe!

For 499 kr. får dit barn:
- 3 dage med tennis, hygge og fællesskab
- Undervisning af dygtige instruktører, som brænder for tennissporten
- Frugt og saft alle dage, samt en t-shirt, drikkedunk og diplom. 

 Udfordringerne bliver tilpasset den enkelte spillers niveau, og der er stor fokus på at have det sjovt, mens man bliver bedre til tennis. Læs mere og tilmeld dig her: 

Velkomstbrochure

Er du helt ny, eller næsten ny, i klubben kan du sikkert have glæde af at læse vores nye velkomstbrochure.

Her står lidt om hvordan du kommer i gang med tennis, om udstyr,  banepleje, spillerniveau, klubmesterskaber og sociale aktiviteter. Der står tillige ganske lidt om tennisreglerne. 

Go fornøjelse med læsningen. LINK til velkomstbrochuren  


Køb dit tennisudstyr med 20% rabat

Medlemmer af Ry Tennis Klub får 20% rabat på ikke-nedsatte varer hos In Sport, Klostergade 28 i Aarhus


Fin tilslutning til standerhejsning 

I flot solskinsvejr blev 2021 sæsonen officielt åbnet med tale af formand Torben Svejgård, hejsning af flaget, pølser fra grillen, øl, vin og vand, og - endelig - det længe ventede tennisspil. Mange havde taget tennistøjet på og var klar til at spille. 

I sin tale nævnte Torben blandt andet at klubben i år kan fejre 40 års jubilæum. Det vil blive markeret med en fest senere på sæsonen.   


Støt klubbens sponsorer - de støtter klubben

Sponsorernes bidrag er af vigtig betydning for de muligheder klubben har for at tilbyde gode trænere til medlemmerne og for at kunne markedsføre klubben.

Kunne du eller dit firma tænke på at støtte klubben?

Kontakt Annie Bundgaard for at høre om mulighederne


Generalforsamling 2020 - udsat til 2021

På grund af Corona må generalforsamling med spisning flyttes til 2021.

Når den nye dato ligger klar, kan du finde den her på hjemmesiden.

 

Tilbud til seniorer 

Hvad enten tennis er helt nyt for dig, eller du har spillet tidligere og nu gerne vil i gang igen, har Ry Tennis Klub nogle meget gode tilbud, der hjælper dig igang.

Læs folderen Spil Tennis Igen  - hvis du har spillet tidligere.

Læs folderen Spil Tennis - hvis tennis er nyt for dig.  

Tilbud til juniorer og familier 

Allerede fra 5 år kan børn komme igang med tennis, hvis familien, en forældre eller bedsteforældre, er med. Familietennis er et virkelig godt koncept, der med gratis ugentlig træning kan få hele familien aktiveret på tennisbanen. 

Er du mellem 8 og 17 har klubben tilbud med billigt kontingent og gratis træning. 

Læs folderen Børn og Unge - hvis du er mellem 8 og 17 år.

Læs folderen Familietennis - hvis junior er mellem 5 og 8 år og tager familie med.  

 tilbud til børn og unge!Pris for træning for hele sæsonen kun 300 kr.